PRIMOTEC

Svømmebriller og dykkermasker med styrke

 

PRIMOTEC

 

Allan Rødshagen og hans kone Inge ville gerne rejse ud i verden for at dykke, men Inge havde dårligt syn, og det var umuligt at finde en dykkermaske med styrke.
Allan gik straks i gang med at eksperimentere med optiske linser i parrets badekar – og det blev startskuddet for Primotec Sports.

Siden den første dykkermaske med styrke kom i 1992, er virksomheden blevet udvidet med en række andre produkter, som gør det muligt for alle at dyrke sport og have en aktiv livsstil, selv om øjnene har brug for lidt hjælp. Primotec blev overtaget i 2014 af Tina, og virksomheden flyttede til Vestkysten i Danmark.

Primotec Sports tilbyder i dag svømmebriller, dykkermasker og sportsbriller med mulighed for optisk styrke. Vi leverer dykkermasker og svømmebriller med standardstyrker, men du kan også bestille glas med styrke, der korrigerer eventuelle synsfejl. Primotec blev en del af Maxab i 2025.

 

Primotec

Svømmebriller og dykkermaske med styrke.

Det er helt naturligt at føle sig på dybt vand, når man hopper i vandet uden sine briller. Heldigvis tilbyder Primotec svømmebriller og dykkermasker med styrke, så du ikke går glip af gode oplevelser og samtidig føler dig tryg i vandet.